Velkommen i Ribe Cycle Club

Klubben blev stiftet i 1994 af en håndfuld cykelentusiaster fra Øster Vedsted. Siden da har klubben haft en støt stigende medlemsskare fra hele Ribe by og opland.

I Klubben lægger vi vægt på den sunde motion, fartleg, fælles cykeloplevelser, socialt samvær og plads til alle.

Årets højdepunkt er Harzenturen. Den ligger altid i august måned, fra en torsdag til søndag, og den plejer at være et sandt tilløbsstykke. Derudover arrangeres der en efterårs weekendtur til Silkeborg, hvor der er mulighed for at prøve kræfterne af i det Midtjyske Højland. Hvert andet år tilstræber vi desuden at få sammensat en ugelang tur til det skønne og cykelvenlige Mallorca. Racersæsonen slutter altid af med et festligt arrangement.

Betingelser for medlemsskab.

Er du mellem 16 og 99 år, kvinde såvel som mand, som overvejer cykelmotionen, så tøv ikke længere. For husk: det er meget sjovere at cykle i klub end at cykle alene og bemærk: vi er en klub for cykelmotionister på alle niveauer. Det er selvfølgelig en betingelse at benytte hjelm.

Træning

Det er gratis at prøvetræne en 3 - 4 gange. Så kom og vær med for at se om det er noget for dig. I menuen finder du fanen "Indmeldelse" hvor du kan læse om kontingent, indmeldelsesprocedure, m.m.

Træningssæsonen for racere er normalt fra sommertids start til sommertids slut.

Der køres altid efter holdkaptajnens anvisninger. Hastighederne er vejledende og afhænger af vejr, vind og eventuelle defekter, som måtte opstå undervejs. Vi hjælper hinanden og ruller altid samlet ud og kommer samlet hjem.

Vi træner på 4 hold / niveauer. I menuen finder du fanen "Træning / Racer i klubben" hvor du kan læse mere om hastigheder, mødested, træningstider, regler m.m.

Løb

Vi deltager selvfølgelig også i nogle af de mange spænden motionscykelløb, som arrangeres rundt omkring i landet. Samlet tilmelding og kørsel kan eventuelt arrangeres. Der ydes tilskud til udvalgte løb.

Cykeltøj

Klubben har alieret sig med nogle gode sponsorer, hvilket betyder at medlemmerne kan købe cykeltøj / klubtøj til meget fordelagtige priser. Det betragtes som en selvfølge at du cykler i vores eget klubtøj, når vi træner sammen og representerer klubben ved løb og events.

Medlemsantal

102 medlemmer

Hoved/tøjsponsorer

 

  

 

 

 

 

 

 

Arrangementsponsorer